Lille bureau, store resultater

Hos webkilde udvikler vi moderne webløsninger og hjælper vores kunder til succesfulde hjemmesider, så de kan skabe en bedre forretning!

Professionelle webløsninger og personlig service i øjenhøjde

Jeg hedder Thomas Balle og er indehaver af webkilde, hvor jeg i mere end 14 år har arbejdet med hjemmesider, online markedsføring, og webudvikling.

Webkilde er et ejerdrevet webbureau - og det er mig der tager hånd om din hjemmeside lige fra første kontakt til den endelige lancering og efterfølgende drift. Kommunikationen går således ikke gennem en sælger og du risikere aldrig, at arbejdet med din hjemmeside bliver udført af en junior profil under oplæring. Her får du altid en erfaren webekspert uanset din virksomheds størrelse og budget.

Jeg er drevet af passion for effektive hjemmesider som gør en forskel, og den personlige kontakt til mine kunder. Derfor kan du forvente en engageret samarbejdspartner som altid gør sig umage, og som også vægter det højt at forstå din forretning.

Selv om jeg har mange års erfaring, og hele tiden er på forkant med udviklingen inden for den digitale tilstedeværelse, så er jeg ikke ekspert i alt. Derfor samarbejder webkilde også med andre bureauer og specialister, så du altid får den bedste løsning hele vejen rundt.

Webkildes tilgang som webbureau

Der er stor forskel på forskellige leverandører af hjemmesider og andre digitale ydelser. Det betyder forskellige forretningsmodeller, kerneområder og værdier, hvilket ikke kun har indflydelse på de samlede omkostninger, men også kvaliteten af det du faktisk får leveret.

En stor del af branchen har de seneste år bevæget sig i en retning, som ligger langt fra vores værdier, hvor urimelige bindinger eller hjemmesider smækket sammen af halvfærdige templates, der ikke giver noget reel værdi, alt for ofte præger billedet.

Webkilde er sat i verden med et erklæret mål om at gøre tingene lidt anderledes. Derfor har vi opstillet seks punkter som beskriver de værdier, der ligger til grund for webkildes tilgang som webbureau.

1Personlig service i øjenhøjde

Vi forstår både nørd og marketingsnak, men vi foretrækker en ærlig og jordnær dialog i et sprog som er til at forstå, og uden smarte salgsfloskler. Vores kunder skal altid have en personlig og engageret service, med fokus på deres reelle behov.

2 Høj kvalitet der betaler sig

Vi vil ikke sælge noget som vi ikke selv ville være glade for at købe. Derfor vil vi hellere levere kvalitet, end at være "billigst". To hjemmesider kan nemlig se fuldstændig ens ud på overfladen, men have en afgørende forskel på den værdi hjemmesiden skaber og de omkostninger den har på sigt.

3 Skræddersyede løsninger

Din virksomhed passer ikke ned i en kasse, og derfor har vi heller ikke nogen "smarte" pakkeløsninger. Uanset om du skal have designet en ny hjemmeside eller har behov for nogle af vores andre ydelser, så skræddersyr vi altid en løsning som passer til præcist dine behov og dit budget.

4 Vi skal forstå din forretning

Vi mener ikke man kan lave en ordentlig hjemmeside uden en god forretningsforståelse, og heller ikke uden en forståelse af den enkelte virksomhed og dens kunder. Derfor starter ethvert projekt med, at vi sætter os godt ind i din virksomhed, dens produkter / services og målgruppe.

5 Ordenlighed

Måske et lidt gammel ord, men desværre også et begreb der ikke anvendes meget i online branchen - men vi mener det er den eneste rigtige måde at drive forretning på. Vi vil gerne have langvarige relationer, men det skal være fordi vi yder en fantastisk service, ikke med bindinger og urimelige kontrakter.

6 Passion og samarbejde

Vi tror man levere et bedre produkt og service, hvis man brænder for det man laver og synes det er sjovt. Derfor skal vi specialisere os i de områder vi er passionerede omkring, og samarbejde med andre eksperter inden for deres felter, så vores kunder altid får den bedste samlede løsning.

Skal vi samarbejde om din virksomheds digitale tilstedeværelse?