Et lækkert design med en stærk visuel indentitet, er uden tvivl vigtig for en professionel hjemmeside. Det gælder nemlig om at skille sig ud fra mængden, når nærmeste konkurrent kun er et klik væk. Men det der ligger under "motorhjelmen" og måden det hele er skruet sammen på, har i høj grad også indflydelse på de resultater en virksomhed får ud af dens hjemmeside.
Webkilde er specialiseret i webdesign der både er flot og optimeret til at yde sit bedste. Målet er en mere synlig og effektiv hjemmeside, som bidrager til at din virksomhed kan skabe en bedre forretning.
En gennemtænkt og velbygget hjemmeside som er målrettet din virksomhed og dens kundegruppe, øger de resultater som hjemmesiden kan skabe for din virksomhed. Derfor sætter jeg mig grundigt ind i din forretning, og bruger den nødvendige tid på design og udvikling af hjemmesiden, så du får den helt rigtige løsning til netop din virksomhed.
Med mere end 15 års erfaring og ekspertviden inden for webdesign, brugeroplevelse og alle de tekniske detaljer, får du en samarbejdspartner som kan levere en effektiv hjemmeside af høj kvalitet, og til en fornuftig pris.
Når jeg laver din nye hjemmeside, så er det altid med udgangspunkt i dine faktiske behov, mål og budget. En hjemmeside er nemlig ikke bare en hjemmeside - det ville jo heller ikke give mening at købe en smart Mercedes hvis det egentlige behov er en praktisk VW Transporter (eller omvendt).
Et CMS (Content Management System) gør det muligt at redigere i hjemmesidens indhold, uden at skulle rode med den bagvedliggende kode. WordPress er verdens mest benyttede CMS, og bruges på alt fra mindre hjemmesider til omfattende websites fra store internationale koncerner. Og det er med god grund, for WordPress er brugervenlig, kan tilpasses til ethvert behov og udvikles hele tiden.
WordPress har mange fordele og er ofte den bedste løsning til en erhvervs hjemmeside, men hvis du ikke har behov for selv at kunne redigere i hjemmesiden, så kan en statisk hjemmesideløsning være en bedre og mere driftsøkonomisk løsning.
Ved en statisk hjemmeside er der ingen database eller serverkode som skal afvikles inden hjemmesidens data leveres til browseren, og derfor loades hjemmesiden lynhurtigt uden de store server ressourcer. Der er heller ikke behov for løbende opdatering af CMS og plugins, hvilket sparer tid/omkostninger til service. Ulempen ved en statisk hjemmeside er, at den som navnet antyder er statisk og det derfor er nødvendigt at få fat i en webudvikler som Webkilde når der skal laves ændringer, fordi disse skal foretages direkte i hjemmesidens kode.
Her til højreNedenfor kan du se nogle ofte stillede spørgsmål. Derudover vil jeg gerne besvare alle de spørgsmål, du måtte ligger inde med, og rådgive om de forskellige hjemmesideløsninger.
Hvis du gerne vil ringes op når jeg har god tid, kan du udfylde kontaktformularen nedenfor. Her finder du også mit telefonnummer hvis du hellere vil ringe til mig med det samme.
For en skræddersyet hjemmeside løsning, vil prisen afhænge af hvilken slags design der skal laves, hvad siden skal kunne og hvad den skal indeholde. Webkilde laver kun ægte skræddersyede hjemmesider, som tilpasses hver enkelt virksomhed og dens kundegruppe - alt andet er i bedste fald spild af penge.
Det er derfor ikke muligt at give en eksakt pris før vi har haft en dialog om dine ønsker og behov. De hjemmesider jeg laver flest af ligger typisk mellem 12.000 og 23.000 kroner, men det kan også være både billigere og dyrere, det afhænger som sagt helt af hvad der skal laves. Så kontakt mig og få et tilbud - det er helt uforpligtende.
Hvis du har en eksisterende hjemmeside, så overflytter jeg gerne eksisterende indhold som tekster og billeder, og det koster ikke ekstra. Du skal selvfølgelig selv have rettighederne til indholdet for at det kan flyttes. Hvis der f.eks. er benyttet stock fotos så kan det være nødvendigt at indhente en ny licens, men det hjælper jeg også gerne med.
Nej, her bruges ingen skabeloner som bare tilpasses lidt. Webkilde laver kun ægte skræddersyet hjemmeside design. Det tager måske lidt længere tid, men til gengæld får du en hjemmeside som er langt bedre og mere værdiskabende, end en skabelonbaseret løsning.
Hos Webkilde er hjemmeside design en engangsbetaling, og det er dig selv der ejer din hjemmeside. Du kan derfor selv bestemme hvor du ønsker at hoste hjemmesiden og hvem der skal stå drift og vedligehold.
Hvis der er brugt premium plugins i en WordPress hjemmeside, så kan der være mindre licensomkostninger for at holde disse plugins opdateret. Hvis du har tilvalgt en serviceaftale så et plugin licenser typisk inkluderet, og ellers kan det afregnes direkte med plugin udbyderen.
Hvis du har valgt Webkilde's erhvervs hosting eller Webmaster service, så er der et løbende abonnement, men det er uden binding og kan altid opsiges med udgangen af indeværende måned.
Hvis du har valgt en CMS baseret løsning, så vil du nemt selv kunne ændre i hjemmesidens indhold. Du kan også vælge en service pakke hvor løbende opdatering er inkluderet og dermed blot fremsende ændringer via mail eller aftale dem telefonisk. Alternativt kan du få foretaget ændringer via Webkilde's prisvenlige klippekortsløsning. Og hvis der er behov for større designmæssige eller funktionelle ændringer så kan det løses til både timeafregning og via klippekort.
Webkilde er specialiseret i WordPress hjemmesider, samt statisk hjemmeside design. WordPress er verdens mest anvendte hjemmeside system, og det er også den type jeg laver flest af, men nogle gange giver en statisk hjemmeside mere mening og derfor er det også en mulighed.
Gennem årene har jeg også kodet hjemmesider i PHP og .NET (C#), og det sker også jeg laver design i Webflow.