Forretningsbetingelser

Her kan du læse webkilde's gældende forretningsbetingelser.

1. Anvendelse

  1. Anvendelse
    Følgende vilkår er gældende for alle ydelser og produkter som kunden har aftalt med Webkilde, CVR-nummer 29672091, med mindre partnerne skrifteligt har aftalt andet. Anvendelsen gælder bl.a. bestilling af hjemmesidedesign, udviklingsopgaver, hjemmesideoptimering, webmaster service, hosting, rådgivning og anden levering af serviceydelser og produkter.

2. Aftalegrundlag

  1. Aftalegrundlag
    Betingelserne udgør sammen med Webkilde’s tilbudsmateriale inkl. mailkorrespondance og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Webkildes salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”).
  2. Kundens køb
  3. Kundens køb af en service kan ske ved både skriftlig og mundtlig accept af Webkildes tilbud. Kundens angivelse af evt. særlige vilkår i e-mails og anden kommunikation anses ikke som en fravigelse af Webkildes forretningsbetingelser, medmindre Webkilde udtrykkeligt og skriftligt har accepteret disse.
  4. Ændringer og tillæg
    Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

3. Ydelser og produkter

  1. Standard
    De serviceydelser, som Webkilde sælger og leverer til kunden, udføres i overensstemmelse med detaljerne angivet i tilbuddet.
  2. Kundens medvirken
    Kunden skal give Webkilde adgang til tekster og materiale, i det omfang det er nødvendigt for at udføre den aftalte serviceydel­serne.
  3. Lovgivning og standarder
    Webkilde er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, udover hvad der skriftligt er angivet i tilbuddet. Webkilde er ikke ansvarlig for materiale leveret af kunden, som f.eks. billeder og rettigheder hertil. Ligeledes er Webkilde ikke ansvarlig for design og funktionalitet, som bliver udarbejdet efter kundens ønsker, og som evt. viser sig at krænke en anden virksomheds digitale løsning.

4. Pris og betaling

  1. Pris
    Priserne for de forskellige ydelser beregnes for hvert enkelt projekt og fastsættes af Webkilde i forbindelse med udformning af tilbud. Alle priser er eksklusive moms og i danske kroner.
  2. Betaling
    Webkilde fakturerer kunden efter godkendelse af den endelige hjemmeside og inden opsætning på webhotel, dog senest 4 måneder efter projektet er påbegyndt. Ydelser som er aftalt til timepris faktureres dog løbende, og abonnements ydelser faktureres forud. Fakturaen forfalder til betaling 10 dage efter fakturadato og betales som angivet på fakturaen.

    I forbindelse med køb af hjemmeside, overføres den endelige hjemmeside til kundens server efter betaling af faktura.
  3. Rente
    Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som Webkilde er uden ansvar for, har Webkilde ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker samt et rykkergebyr på 100kr.
  4. Ophævelse
    Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Webkilde, har Webkilde ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

5. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

  1. Tilbud
    Webkilde’s tilbud er gældende i 3 uger fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Webkilde i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Webkilde, medmindre Webkilde meddeler kunden andet.
  2. Ordrer
    Kunden skal sende ordrer på serviceydelser til Webkilde skriftligt, medmindre andet er aftalt.
  3. Ordrebekræftelser
    Webkilde tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på serviceydelser til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Webkilde.
  4. Ændring af ordrer
    Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Webkilde’s skriftlige accept.
  5. Uoverensstemmende vilkår
    Hvis Webkilde’s bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

6. Levering

  1. Leveringstid
    Ønskes en fastsat leveringstid skal dette aftales skriftligt i forbindelse med afgivelse af ordrer, hvorefter levering vil være til den tid, der fremgår af Webkilde’s ordrebekræftelse, medmindre der opstår forhindringer som er ude af Webkilde’s kontrol. Forudsætning for at opgaven kan leveres på det aftalte tidspunkt afhænger af, at kunden leverer eventuelt aftalt materiale til aftalt tid.
  2. Undersøgelse
    Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Webkilde. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Webkilde, kan den ikke senere gøres gældende.
  3. Forsinket verering
    Hvis Webkilde forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser informerer Webkilde kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
  4. Ophævelse
    Hvis Webkilde undlader at levere serviceydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Webkilde. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

7. Abonnementer

  1. Bindingsperiode
    Bindingsperioden vedrørende abonnementer for webhoteller og serviceaftaler er begrænset til den periode der allerede er faktureret for og maksimalt 12 måneder. Bindingsperioden for Microsoft 365 løsninger er altid 12 måneder uanset faktureringsinterval. Klippekort er gældende i op til 2 år fra købsdato.
  2. Opsigelse
    En abonnementsaftale som f.eks. hosting, service eller Microsoft 365, kan frit opsiges skriftligt af begge parter med løbende måned + 1 måned forud for den kommende faktureringsperiode. Ved opsigelse før vil evt. resterende måneder ikke blive krediteret.
    Eksempel: Er faktureringsdatoen 1. oktober med et faktureringsinterval på 12 måneder, skal du opsige inden udgangen af af august.
  3. Ændring
    Abonnementer kan opgraderes fra dags dato, uanset faktureringsperiode. Ved opgradering betales differencen på den nye pakke og det forudfakturerede beløb for indeværende faktureringsperiode. Nedgraderinger kan først ske ved udløb af indeværende faktureringsperiode. Ved ændringer starter en ny bindingsperiode fra den dato aftalen indgås.
  4. Prisstigninger for abonnementer
    Eventuelle prisstigninger kan ske på baggrund af stigende driftsomkostninger, lovændringer og den generelle udvikling i branchen. Prisstigninger vil altid blive varslet med mindst 2. måneder. 

8. Ansvar

  1. Ansvar
    Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af aftalegrundlaget. Ved overlevering af opgaven har kunden op til 5 arbejdsdage til at gennemgå det leverede og klage såfremt produktet har mangler i forhold til det aftalte. Kunden er ansvarlig for at levere alt materiale og information, som er nødvendig for at Webkilde kan udføre den aftalte ydelse.
  2. Indirekte tab
    Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget er Webkilde ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid, omdømme eller goodwill som kunden måtte lide.
  3. Force majeure, Cyber crime og sygdom
    Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget er Webkilde ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure, Cyber crime eller sygdom. Ansvarsfriheden består, så længe hændelsen består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
    Ved sygdom vil projekter og andet udført arbejde blive udsat til raskmelding, evt. aftalte leveringsdatoer vil kunne blive rykket tilsvarende.
    I tilfælde af hacking og anden cyber crime, er webkilde behjælpelig med udbedring hvis dette er inkluderet i en evt. serviceaftale eller mod betaling. Webkilde vil aldrig kunne drages til ansvar for udefrakommende cyber crime, uanset om der er tale om tab af persondata eller indirekte tab herunder dem nævnt i punkt 8.2.
  4. Ansvarsbegrænsning
    Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget kan Webkilde’s ikke hæfte for et større beløb end den summen på det for den berørte opgaves fakturerede beløb. Ved abonnementer kan hæftelse ikke overstige 6. måneders betaling.

9. GDPR

  1. Databehandleraftale
    I det omfang Webkilde modtager personoplysninger fra Kunden som led i udførelsen af de bestilte ydelser, vil disse blive behandlet sikkert i overensstemmelse med gældende dansk ret og EU lovgivning. Kunden accepterer i forbindelse med indgåelsen af et kundeforhold Webkildes databehandleraftale.
  2. Samarbejdspartner
    Webkilde benytter tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udføre de aftalte services. som leverandør ydelser som bl.a. hosting og mail, her har Webkilde indgået en databehandleraftale.
  3. Særligt for Microsoft 365
    Webkilde er indirect reseller af Microsoft 365-løsninger. Vær opmærksom på, at Webkilde og vores samarbejdspartners databehandleraftale ikke omfatter Microsoft 365. Dette skyldes, at vi udelukkende videresælger Office 365 og derfor ikke behandler evt. persondata, der udveksles gennem løsningerne. Da alt relevant data ligger ved Microsoft, skal databehandleraftalen derfor indgås med Microsoft. Vi har fået at vide af Microsoft, at deres nuværende databehandleraftale ligger indeholdt i deres Online Services Terms, som du finder her.
  4. Ansvarsbegrænsning
    Begrænsningen af ansvar i punkt 8, gælder ligeledes i forhold til krav i forbindelse med brud på datasikkerhed og persondata, herunder krav fra kunden og registrerede som kunden har ansvaret for.

10. Fortrolighed

  1. Hemmeligholdelse af oplysninger
    Med mindre andet er aftalt forpligter Webkilde sig til at hemmeligholde enhver oplysning om kundens forretningsforbindelser, medarbejdere, forretningskoncepter og strategier, som Webkilde måtte komme i besidelse af i forbindelse med det for kunden udførte arbejde.
  2. Markedsføring
    Webkilde har ret til i egen markedsføring at benytte Kundens navn og udførte service som reference. Ønskes dette ikke, skal det meddeltes Webkilde skriftligt.

11. Immaterielle rettigheder

  1. Ejendomsret og licens
    Når Webkilde har modtaget den fulde betaling for arbejdet, får kunden automatisk en tidsubegrænset, vederlagsfri licens til at udnytte alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Webkilde’s udførelse af serviceydelser, til formål, der falder inden for kundens sædvanlige forretningsområde, eller som særskilt er aftalt mellem parterne. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Webkilde’s udførelse af serviceydelser, herunder design, kode og ophavsrettigheder, tilhører Webkilde. Såfremt der indgår open source software eller andre former for software, som ikke er lavet af Webkilde, gælder andre licensvilkår for disse.
  2. Licenser fra 3. part
    Ved levering af en hjemmeside benyttes der ofte stock fotos og WordPress plugins, hvor Webkilde har erhvervet en særlig licens, der gør det muligt disse kan benyttes på kundens hjemmeside. Hvis kunden eller et andet webbureau, efterfølgende ønsker selv at ændre stock fotos eller overtage plugins, skal kunden eller webbureauet som arbejder videre med hjemmesiden, selv indhente nødvendige licenser, da disse ikke kan overdrages af Webkilde.
  3. Krænkelse
    Webkilde er ikke ansvarlig for leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, medmindre krænkelsen er forsætlig. I det omfang Webkilde måtte blive mødt med påstand om leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, skal kunden skadesløsholde Webkilde, medmindre krænkelsen er forsætlig.

12. Gældende lov og værneting

  1. Gældende lov
    Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.
  2. Værneting
    Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol, og kan udelukkende indbringes for retten i Kolding. Alle tvister skal forinden det indbringes for retten forsøges løst mellem Webkilde og Kunden.

Denne side er sidst opdateret: 18-02-2023.