Portal til samling og formidling af erhvervslokaler

Søge- og formidlingsportal for erhvervslokaler og erhvervsgrunde
VejenErhverv.dk er udviklet som en digital portal, der samler ledige erhvervslokaler og erhvervsgrunde ét sted. Formålet er at gøre det nemt for virksomheder at finde relevante faciliteter inden for kontor, butik, lager, produktion og erhvervsgrunde i Vejen Kommune.
Webkilde har stået for udviklingen af portalen i WordPress med udgangspunkt i et designoplæg udarbejdet af kundens interne kommunikations- og marketingansvarlige.
Portalen kombinerer lokalt oprettede faciliteter med data fra eksterne samarbejdspartnere, som hentes via API og opdateres automatisk. Det sikrer, at indholdet løbende holdes aktuelt og omfatter et bredere udvalg, end hvad der er oprettet direkte på portalen.
Centralt i løsningen er en søgefunktion med filtrering efter blandt andet type, salg eller leje, størrelse, beliggenhed og andre relevante kriterier. Det gør det muligt hurtigt at indsnævre søgningen og finde lokaler, der matcher virksomhedens konkrete behov.
Der er desuden udviklet en medlemsfunktion, hvor virksomheder selv kan oprette sig og tilføje faciliteter, de ønsker at udleje eller sælge. Her kan der tilføjes beskrivelser, billeder og kontaktoplysninger, så informationerne præsenteres ensartet og overskueligt på portalen.
For at sikre, at portalen forbliver opdateret, påmindes brugere automatisk om at forny deres opslag. Sker fornyelse ikke, fjernes faciliteterne automatisk, hvilket sikrer, at portalen ikke indeholder opslag, der ikke længere er aktuelle. Der er taget højde for, at påmindelsesmail kan overses, og derfor sendes der flere påmindelser, ligesom der gives en periode, før en facilitet slettes permanent fra portalen.
Som supplement er der udviklet en lokaleagent, hvor virksomheder kan tilmelde sig og modtage besked, når nye lokaler eller grunde matcher deres kriterier. Det gør portalen til et aktivt værktøj frem for blot en statisk oversigt, og bidrager til at virksomheder der ønsker at etablere sig i kommunen, har nemt ved at finde lokaler eller grunde.
Portalen er desuden opbygget med fokus på privatliv og databeskyttelse. Der er derfor ikke behov for invasive cookiedialoger, blandt andet ved brug af privatlivsvenlig statistik, og integration med Google Maps aktiveres først ved aktivt klik og efterfølgende samtykke.
Hjemmesiden
Ydelser
Teknologi
Samarbejdet med Webkilde har fra start til slut været professionelt og fleksibelt. Undervejs har Thomas lyttet til vores ønsker og samtidig givet god inspiration, så vi endte ud med en velfungerende platform til synlighed af ledige erhvervslokaler på vejenerhverv.dk

Udvalgte detaljer

Portal faciliterer facilitetsoprettelse og lokalesøgning

Overvejer I jeres eget hjemmesideprojekt?
Indehaver af Webkilde