Jeg arbejder med design og udvikling af professionelle hjemmesider for virksomheder, med fokus på holdbare tekniske valg, klar struktur og løsninger, der kan udvikles og vedligeholdes over tid. Mit arbejde spænder fra idé og informationsarkitektur til design, udvikling og efterfølgende drift.
Rammen for mit daglige arbejde er mit webbureau Webkilde, hvor jeg samarbejder med både større og mindre virksomheder om deres hjemmesider, ofte i samspil med virksomhedens interne eller eksterne marketingafdeling.
- Webdesign
- Webudvikling
- WordPress
- UX-design
- UI-design
- CRO
- Teknisk SEO
- Performanceoptimering
- Drift / vedligehold
- Digital forretningsudvikling

indehaver af Webkilde
Udvalgte artikler
En hjemmesides visuelle design siger ikke meget om dens kvalitet alene. Se hvordan du selv kan teste kvaliteten af din hjemmeside.
Få en grundlæggende gennemgang af, hvordan billeder bruges og optimeres ordenligt til en hjemmeside.
Lidt om min baggrund
Jeg er uddannet datatekniker og blev herefter ansat som programmør med ansvar for UI og frontendudvikling.
Løbende faglig udvikling har altid været en naturlig del af mit arbejde. Webbranchen ændrer sig konstant, og det kræver, at man følger med – både teknisk og metodisk.
Gennem årene har jeg derfor styrket mine kompetencer inden for bl.a. UX-design, projektledelse, programmering, WordPress, SEO og forretningsudvikling.
At jeg gik hen og blev blev indehaver af et webbureau, var ikke en del af en fast plan – men set i bakspejlet var det en naturlig udvikling.
Jeg har altid haft en stor interesse for digitale løsninger, hvor visuel æstetik, brugervenligt interface og relevant funktionalitet går op i en højere enhed. Netop den kombination er afgørende, når man udvikler professionelle erhvervshjemmesider.
Det har fra begyndelsen været et bevidst valg at holde Webkilde som et lille, ejerdrevet bureau. Det giver frihed til at fordybe mig i det faglige og samtidig bevare den direkte dialog med kunden. På den måde bliver løsningen ikke bare pæn – men gennemtænkt og forankret i virksomhedens behov.
Nedenfor kan du se min vej til at blive indehaver af et specialiseret webbureau, som jeg har drevet stabilt gennem mere end to årtier.